Så er det din tur!

Her skal du arbejde praktisk med samtidskunst og visuel kultur. Med udgangspunkt i et eller flere værker skal du selv producere foto, video, lyd eller tekst. Du kan få hjælp til at bruge de forskellige medier nederst på siden. 

Tag noter!
Det er en god idé at tage noter, når du arbejder. Du kan bruge dem når du skal præsentere din egen produktion. Hjælp til at komme igang

Hvad optager dig?
For at komme i gang er det en god idé at finde et problem, du gerne vil undersøge og udtrykke. Du kan evt. starte med at undersøge et enkelt værk og finde ud af, hvad det handler om. Hvad fortælles? Hvad vises? Og hvorfor? Ta’ udgangspunkt i din egen oplevelse af værket og det, der optager dig – eller din gruppe. Hvad vil du selv fortælle? Hvordan vil du vise det? Du kan også tage udgangspunkt i et af temaerne eller du kan finde dit eget tema.

Inspiration!
Bevæg dig rundt på sitet. Se kunstværkerne og undersøg de forskellige analyser og fortolkninger. Med udgangspunkt i kunstværkerne kan du finde inspiration til din egen produktion.

Tænk dig om!
Når du skal i gang med at lave din egen produktion er det vigtigt, at du er bevidst om dine valg og deres betydning, så andre forstår dit budskab. Vær opmærksom på hvordan produktionen opleves og hvem din modtager er.
Kig kristisk på din produktion: Har du tilladelse til at bruge og vise indholdet?

Her kan du læse mere om ophavsret: copydan

Hvilket medie vil du udtrykke dig med?
Her kan du få hjælp til at komme i gang med produktionen. Klik på det medie, som du ønsker at arbejde med.

 

Vis din produktion til andre!
Når du har lavet en flot, spændende, sjov eller interessant produktion, så vis den her på sitet. Løbende skiftes billederne på forsiden, så måske er det din produktion, som vises på startsiden næste gang du klikker dig ind på samtidskunst og visuel kultur. 

 Upload din egen produktion