Gekackt non est pictum
Gekackt non est pictum, Andreas Golder, 2006 (maleri)
At skide er ikke at male
En mand kæmper sig frem i strid modvind. Han er ved at gå i opløsning. Hans ansigt udviskes i fartstriber og fede malerklatter. En paraply, et øje, et hus, en bil og en masse blomster bliver blæst sidelæns ud af landskabet. Et landskab i klare kontrastfarver.
Nederst i billedet tænker en lille snegl: ”Cacatum non est pictum” – ”at skide er ikke at male”. Et gammelt latinsk ordsprog som betyder: Det er ikke så let at male, som det er at udøve de naturlige funktioner.
Om kunstneren
Andreas Golder (f. 1979) blev født i Rusland i Sovjettiden. De første 11 år af sit liv boede han i Ektarinburg, der på grund af våbenproduktion, var en såkaldt ”lukket” by. Han blev allerede som 6-årig anbragt på en skole for særligt begavede børn, hvor han blev undervist i kunsthistorie, tegning og maling. Undervisningen var baseret på kopiering af klassiske skulpturer, stillebener, landskaber og portrætter. Golder lærte at male og tegne med stor grundighed og præcision, alt sammen i den af sovjetsystemet forskrevne realistiske stil. Abstraktion eller nonfigurativ kunst var helt ukendt.
”In Russia I just got the basics. What you actually learn there is to see. Nothing else. To observe the world through this academic view. In Russia you actually learn to look in the same way as a camera. That is the academic way. To look from one point, in a non-vivid, objective, stupid way.”
(Golder, 2007)
Umiddelbart efter Murens fald i 1989 flyttede Golder med sin familie til Vesttyskland. Han kom ind på Akademie der Künste i Berlin i 2003. På baggrund af hans opvækst i Sovjetunionen og hans møde med Vesten har han markeret sig som en kunstner med et særligt blik på den kultur, som han er blevet del af.
”That is where my paintings are, in the area between the realistic and the abstract, the physical and the metaphysical. My paintings are another way of telling a story or a view of the world.”
(Golder, 2007)
