Ordbog
- Lydinstallation/lydkunst - Lydkunst er en kunstart, der har fokus på lydens mange udtryksformer. En lydkunstner arbejder ofte på tværs af skulptur, billedkunst, musik, performance og teater. Det vil sige, at lydkunst er et tværæstetisk fænomen
- Aion - I følge de gamle græske, persiske og romerske myter er Aion en tidsgud med særlig betydning for bevægelsens anatomi. Aion er ofte afbildet med et løvehoved og en pisk i hånden omringet af en slange som bider i sin egen hale
- Dokumentarfotograf – en fotograf, der skildrer bestemte personer, miljøer eller kulturer med udgangspunkt i sin personlige oplevelse
- Freelance – at arbejde for sig selv, uafhængigt af en arbejdsgiver
- Reportage – en billedserie, der fortæller detaljeret om en bestemt historie eller nyhed
- Research – forundersøgelse af en sag, man skal arbejde i dybden med
- Silhuet – omridset af en genstand, som den ses i modlys
- Allierede: politisk samarbejdspartner
- Apoteose: guddommelig ophøjelse
- Dadaisme: en kunstnerisk bevægelse, der fra 1. Verdenskrig og til midten af 1920erne dyrkede det meningsløse og tilfældige i protest mod alle bestående sociale og æstetiske normer
- Forlæg: billedligt udgangspunkt
- Fotomontage: en fotografisk kollage, der kombinerer flere fotografier
- Fotomontør: en, der laver fotomontager
- Gouachefarve: meget dækkende vandfarve
- Metode: en måde at arbejde på
- Motiv: det, man konkret kan se i et billede
- Perspektiv: dybden i et billede
- Retouche: at behandle et fotografi, så motivet ser så glat ud som muligt
- Stereotyp: uforanderlig, stivnet, klichéagtig: om fast og uforanderlig refleksmæssig adfærd
- Subtil: fint vævet, tyndt og luftigt
- Fluxus - en international kunstnerisk bevægelse grundlagt 1962
- Interaktivitet - Interaktiv kunst er kunst, hvor publikum inddrages aktivt i kunsten. Ved interaktiv kunst er det publikum, der fuldender værket
- Konceptkunst - Konceptkunsten dukker op i 1960’erne. Fokus er sat på konceptet – ideen, begrebet – bag et værk, hvorimod selve den fysiske udformning kan være underordnet
- Ønsketræ - Traditionen med ønsketræer eksisterer mange steder i verden og kan være knyttet til mange forskellige formål. I Japan er der f.eks. placeret ønsketræer i de buddhistiske templer, hvor de besøgende kan skrive et ønske på et lille stykke papir, binde det på træets grene og håbe på, at ønsket går i opfyldelse. Juletræet – som er et hedensk symbol - kan ligeledes betragtes som et ønsketræ, hvor ofringerne i form af dekoration af træet bringer lykke
- Readymade: Betegnelse for et objekt, som kunstneren har taget fra en anden sammenhæng, fx en støvsuger eller et reklamebillede, og indsat i en kunstsammenhæng. Objektet eller billedet kan være ændret eller tilført nye elementer og betegnes her som en “assisted ready-made”
Ready-mades er blevet brugt flittigt i det 20. århundredes kunst - frem for alt i den kunst, der søger at interagere med eller kommentere det omkringliggende samfund. Den franske kunstner Marcel Duchamp forsøgte som den første i 1917 at udstille et pissoir lagt omvendt og tilført en signatur - kunsthistoriens første offentligt kendte ready-made
- Installation - Installationer er en bred betegnelse for en opstilling af genstande, som beskueren kan bevæge sig rundt i og blive omsluttet af. Installationskunst kan bestå af alle kunstneriske medier og gerne flere på en gang
- Repræsentativt: at fremvise en person og samtidig afspejle vedkommendes status
- Solidaritet: sammenhold, fællesskab
- Billboard: stor plakattavle
- Entydighed: at have en klar betydning
- Indirekte: at noget bliver sagt uden ord
- Ironi: det at udtrykke som alvorligt ment, hvad man i virkeligheden ikke mener
- Motiv: det overordnede emne/idé, som et kunstværk er bygget over
- Spoof ads: satiriske reklamer, der parodierer kendte reklamer
- Strategi: at planlægge sin vej omkring et emne, taktik
- Æstetik: det sanselige/billedlige udtryk